Frederiks

Handelsbyen Frederiks

Frederiks er den næststørste by i Karup-området med omkring 1.800 indbyggere med et rigt foreningsliv, gode handelsmuligheder og mange muligheder for et aktivt fritidsliv med to idrætshaller og en svømmehal, en skole med overbygning, kirke og flere institutioner.

Handel
Der er dagligvareforretning, bager, planteskole, maskinforretning, to benzintanke, bilforhandler, motionscenter og flere andre tilbud. Handelsforeningen er aktiv og står for flere arrangementer gennem året, hvor specielt fastelavnsfesten i februar og ”Open by Night” arrangementet, der normalt gennemføres den 2. torsdag i august måned, og som trækker rigtig mange mennesker til.
Handelsstandsforeningen arbejder tæt sammen med alle andre foreninger i byen, hvor der er et rigt foreningsliv, med en aktiv Borgerforening, en stor FDF forening, SKF KFUM, hvor volleyball og bordtennis er i højsædet, og så er der AIF. En stor idrætsforening der rummer næsten alle sportsgrene og senest har fået en ny flot kunststofbane til stor lykke for byens og omegnens fodboldfolk.

Sidst opdateret: 16.06.2016